Rejsen efter Magnus

Som lovet kommer her en længere update, da vi ikke har skrevet fra i søndags og frem. Der har ikke været adgang til internettet i weekenden, så det er derfor vi ikke har skrevet på vores blog.

Søndag morgen var vi i kirke sammen med Elvira, hendes mand Alain, to af deres døtre og en af niecerne. Det er den kirke Elviras familie besøger hver søndag. Den ligger i det sikrede område på Lekki Island der kaldes Lekki Phase 1 (i daglig tale: The estate) hvor også Salleras house ligger – altså der hvor vi bor. Kirken er katolsk og der afholdes 3 gudstjenester på søndage. En klokken 8, den vi var til klokken 10 og så en igen klokken 18. Gudstjenesten var noget mere festlig end man oplever den i en dansk kirke – katolsk eller protestantisk – og der var næsten fulde huse, altså sikkert mere end 500 mennesker. Der blev både spillet orgelmusik og mere rytmisk musik af et orkester på omkring 10 mand.

Bagefter kørte vi tilbage til Salleras house og regnede egentlig med at skulle ud at spise frokost på en kinesisk restaurant i det sikrede boligområde sammen med familien og nogen besøgende. Men de besøgende blev så forsinkede (Nigeriatid), at frokosten blev indtaget i huset i stedet for. Senere tog vi sammen med nogle af børnene og Elviras søster og hendes børn ind til søsterens kollega der bor i et boligkompleks på Victoria Island med en stor swimmingpool og hyggede os til ud på eftermiddagen i og omkring poolen.

Da vi kom tilbage spiste vi aftensmad med Alain og en anden af Elviras søskende. Den bestod af krabber kogt i vand med masser af ingefær og hvidløg og noget salat ved siden af. Uhmmmm. Bagefter tog vi en kop kaffe med Alain. Adora og jeg sad og spillede et computerspil på min pc. Efter noget tid, kom Elvira hjem. Hun havde været til et møde om et af de projekter hun deltager i (der er vist mange).

Da vi gik i seng søndag aften var det med bevidstheden om at det måske var den sidste aften som to. Elvira havde, selvom børnehjemslederen havde bedt hende om ikke at fortælle det, fortalt at hun regnede med at vi kunne få Magnus med om mandagen. Vi havde aftalt med Elvira at vi skulle køre med hende klokken 8.30 mod hendes kontor hvor vi skulle sidde og vente til 10.30 imens hun skulle deltage i nogle møder, hvorefter vi sammen med hende og Utibe der er en anden ansat ved LIFE Foundation skulle tage ud til børnehjemmet hvor vi skulle være klokken 11.00.

Mandag stod vi op klokken 6.30 for at kunne nå at pakke pusletaske. Vi pakkede pusletaske efter at have været i bad og spist morgenmad. Med forventning om at kunne tage Magnus med, var det nødvendigt at pakke til at risikere at sidde fast i nogle timer i trafikken, så der blev pakket mælkepulver og kogende vand og skulle have været dobbelttjekket, men klokken 8.10 bankede det på døren til vores værelse.

Det var Rositta der er husets barnepige der bankede på for at fortælle os at Elvira og hendes chauffør sad i bilen. Elvira var kommet i tanke om at vi havde aftalt at skulle køre med hende, i sidste øjeblik. Vi skyndte os at samle vores ting. Trafikken var lidt trægere end den havde været i weekenden, men vi nåede ind på kontoret 8.45. Her sad vi så og ventede på at Elvira fik ordnet de ting hun skulle ordne.

Elvira var færdig med hendes gøremål allerede 9.15, så vi gik ned til bilen for at køre mod børnehjemmet. Men vores chauffør, Michael, var pist væk og tog ikke sin telefon. Vi ventede i lobbyen på at han kom tilbage. Imens kontaktede Elvira børnehjemslederen, og fandt ud af at hun havde mistet en i familien, så hun måtte udsætte vores aftale til om eftermiddagen (klokken 16).

Vi ændrede derfor vores planer: Elvira ringede og fik u-aflyst et møde klokken 10.30 og vi ville prøve at tage en tur i et indkøbscenter (Mega Plaza) sammen med chaufføren. Et indkøbscenter som Anne har været i da hun var her for 10 år siden. Inden vi nåede til Mega Plaza skulle vi sætte Elvira af ved hendes mødeaftale, og på vejen slog vi et smut forbi en kristen boghandel – Elvira skulle købe nogle bøger.

Mega Plaza var lavet meget om på grund af en brand på de øverste etager nogle år tilbage, så det var ikke helt det samme og blev derfor hurtigt overstået. Vi fandt ud af at bruge tiden til at tage på Lekki marked. Der var mange interessante ting, men vi var der kun for at kigge – vi kommer tilbage en anden dag. Det var godt at besøge det mens vi stadigvæk var uden Magnus, da vi ikke kan tage derud med Magnus på grund af reaktionerne fra folkene på markedet over at se hvide mennesker med sorte børn.

Efter markedet tog vi sammen med Michael på et Nigeriansk fastfood-sted der både sælger amerikansk fastfood og traditionel Nigeriansk mad. Nysgerrige som vi er når det gælder mad, forsøgte vi os med det Nigerianske – det gik også meget godt, bortset lige fra det ko-ben (faktisk ko knæ) vi fik bestilt. Det kom med hud og hår i en ellers god sauce. Det er sandsynligvis en delikatesse hernede, men hverken Anne eller jeg kunne overvinde os til at spise det. Godt det samme, for Michael så ud til at nyde det – han kunne vist ikke bære tanken om at det bare blev smidt ud.

Da vi var mætte vendte vi bilen mod Elviras kontor for at vente på hende, så vi sammen kunne tage ud til børnehjemmet. Hun var først tilbage 15.45, så vi var noget nervøse for om vi kunne nå derud. ”Dont worry”, sagde Elvira. ”It’s Nigerian time”. Jeg forklarede hende at vi nogle dage forinden havde fået at vide at vi skulle være på børnehjemmet ”11 sharp”. Hvortil hun svarede: ”Ahh – But that just means that shouldn’t be there before 11”. Så véd man da det 🙂 Vi nåede ud på børnehjemmet 16.15 og fik at vide at børnehjemslederen var nede på skolen. Hun driver både børnehjemmet og en lille skole for handicappede børn.

Da vi kom derned sad hun og talte i telefon, så vi blev vist rundt af Elvira. En del af skolen var ved at blive sat i stand, men der virkede hyggeligt. Der var desværre ingen børn da vi var der, så dem måtte vi forestille os. Efter at vi var blevet vist rundt, satte vi os på hendes kontor på skolen. Hun startede med at spørge hvornår vi ville have ham med! Vi ville jo gerne have ham med nu, men vidste ikke helt hvad vi skulle se. Det kunne hun godt se. Hun foreslog at vi kunne få ham med om et år (med et stort smil). Så sagde hun at vi kunne få ham med i dag, men at hun og de andre på børnehjemmet ville have svært ved at give slip på ham. Derefter snakkede vi kort om Magnus, hvordan han var kommet til børnehjemmet, generelt om adoption, om Nigeria, om børnehjemmet og om skolen. Vi fortalte at vi sandsynligvis ville vende tilbage til Nigeria om nogle år for at for en bror eller søster til Magnus eller om ikke andet, så for at vise Nigeria til Magnus.

Da vi havde siddet der, og snakket færdigt, fortalte hun at Magnus var på vej…

Fortsættelse følger

Bare lige en hurtig hilsen til alle. Vi har det godt – alle 3. Vi er nemlig sammen nu. Vi fik Magnus med fra børnehjemmet efter at have talt med lederen af børnehjemmet klokken 16 (Nigeriatid) – 17.30 dansk tid (got it?).

Magnus var meget varm, så vi tog hans temperatur da vi kom hjem ved 7-tiden. Han havde feber så vi tog ham til lægen. Nu er vi i gang med med medicinering for malaria (det er kotume når et barn har feber) og lungebetændelse. Så det var godt vi kom afsted. Man kan åbenbart ikke blive forældre uden at besøge doktoren.

Det var alt for nu. Regnen siler ned så strømmen eller internettet går nok snart og Magnus skal have mad om 2½ time, så vi må hellere se at få noget søvn.

Knus, Anne & Søren