Rejsen efter Magnus

Kære alle

Ja, så er det virkelige lige om lidt. Der er under 12 timer til at vi letter.

Det har været en lang og sej vej at nå hertil. Tak for al den støtte som i alle sammen har givet os igennem årene.

Vi glæder os til at se jer alle igen, men er samtidigt også glade for at få muligheden for at være sammen, kun os 3, idet vi håber at han derved vil få lettere ved at møde jer og jeres knus og kram.

Knus

Søren & Anne

Ja, helt nemt skal det jo ikke være. Vi skulle sende de sidste papirer til AC i Århus i torsdags efter at have været til lægen for at få de sidste 3 stik og så skulle han lige skrive under på at vi stadig var raske. Herefter var det bare at sende alle dokumenterne til Tove hos AC, så ville hun sende dem retur fredag efter at de ville være blevet påført stempel. Da vi stod på posthuset stod vi lidt og overvejede om vi skulle sætte et almindeligt frimærke på eller om vi skulle sende det anbefalet – vi valgte at sende det anbefalet…

Det hjalp dog ikke, det er blevet væk i posten…

Dette får vi endeligt bekræftet fredag kl 13:30, og så får vi travlt. Søren ringer til banken for at få lavet en ny statement of accounts, som jeg henter. Jeg når at få fat i min vejleder, så jeg kan få en ny underskrift på at jeg er ansat og hvad min løn har været de sidste 3 måneder, det samme skal Søren også have. Jeg tager så fra København og til Ølby for at nå i banken og der ser jeg så på min telefon at vi har fået en mail, med det dokument som lægen skal underskrive, så skynder mig efter at have været i banken ned til lægen, for at få underskriften fra ham, her er klokken 15:10 og til alt held er alle lægerne ikke gået endnu. Så mailer fra min telefon til lægen, der printer og underskriver. Så mangler vi kun lønsedler, og de er ikke et problem, det er stort set bare at trykke print og send, så er de i Århus.

Det hele lykkedes dog – vi har nu alle de dokumenter der er gået tabt – og de kommende morforældre kører efter planen til Århus med det hele på tirsdag og venter den time det tager at få det stemplet og kommer så tilbage med det, plus vores pas og visa til os (tusind, tusind tak mor og far), så vi får altså det hele klart så vi kan komme af sted. Vi er så heldige at det virkelig er lige om lidt vi rejser – om 80½ time (22:30, den 25/4 2009) sidder vi i flyet på vej ned til Magnus.

Vi når det:-)

Vi véd at børnehjemslederen på Hearts of Gold hvor Magnus bor nu, har sendt mail til AC om at hun glæder sig til at se os den 30. april (altså mig og Søren!). Den dag bliver altså den dag vi kommer til at se Magnus første gang – første gang for resten af vores liv. Det er så uvirkeligt og samtidig så virkeligt. Vi er i gang med noget så stort og vi er så spændte og det er så vildt, selvom vi faktisk slet ikke hvad det er vi har gang i.