Kære alle
Ja, så er det virkelige lige om lidt. Der er under 12 timer til at vi letter.
Det har været en lang og sej vej at nå hertil. Tak for al den støtte som i alle sammen har givet os igennem årene.
Vi glæder os til at se jer alle igen, men er samtidigt også glade for at få muligheden for at være sammen, kun os 3, idet vi håber at han derved vil få lettere ved at møde jer og jeres knus og kram.
Knus
Søren & Anne
Ja, helt nemt skal det jo ikke være. Vi skulle sende de sidste papirer til AC i Århus i torsdags efter at have været til lægen for at få de sidste 3 stik og så skulle han lige skrive under på at vi stadig var raske. Herefter var det bare at sende alle dokumenterne til Tove hos AC, så ville hun sende dem retur fredag efter at de ville være blevet påført stempel. Da vi stod på posthuset stod vi lidt og overvejede om vi skulle sætte et almindeligt frimærke på eller om vi skulle sende det anbefalet – vi valgte at sende det anbefalet…
Det hjalp dog ikke, det er blevet væk i posten…
Dette får vi endeligt bekræftet fredag kl 13:30, og så får vi travlt. Søren ringer til banken for at få lavet en ny statement of accounts, som jeg henter. Jeg når at få fat i min vejleder, så jeg kan få en ny underskrift på at jeg er ansat og hvad min løn har været de sidste 3 måneder, det samme skal Søren også have. Jeg tager så fra København og til Ølby for at nå i banken og der ser jeg så på min telefon at vi har fået en mail, med det dokument som lægen skal underskrive, så skynder mig efter at have været i banken ned til lægen, for at få underskriften fra ham, her er klokken 15:10 og til alt held er alle lægerne ikke gået endnu. Så mailer fra min telefon til lægen, der printer og underskriver. Så mangler vi kun lønsedler, og de er ikke et problem, det er stort set bare at trykke print og send, så er de i Århus.
Det hele lykkedes dog – vi har nu alle de dokumenter der er gået tabt – og de kommende morforældre kører efter planen til Århus med det hele på tirsdag og venter den time det tager at få det stemplet og kommer så tilbage med det, plus vores pas og visa til os (tusind, tusind tak mor og far), så vi får altså det hele klart så vi kan komme af sted. Vi er så heldige at det virkelig er lige om lidt vi rejser – om 80½ time (22:30, den 25/4 2009) sidder vi i flyet på vej ned til Magnus.
Vi når det:-)
Vi véd at børnehjemslederen på Hearts of Gold hvor Magnus bor nu, har sendt mail til AC om at hun glæder sig til at se os den 30. april (altså mig og Søren!). Den dag bliver altså den dag vi kommer til at se Magnus første gang – første gang for resten af vores liv. Det er så uvirkeligt og samtidig så virkeligt. Vi er i gang med noget så stort og vi er så spændte og det er så vildt, selvom vi faktisk slet ikke hvad det er vi har gang i.
Vores visumansøgning blev i går afsendt fra AC Børnehjælp i Århus til den Nigerianske ambasade i Stockholm. Om alt går vel, betyder det at vi kan rejse afsted på den fastsatte dato – nemlig den 29. april.
Derfor har vi netop skrevet til vores rejsebureau og meddelt dem at vi vil tage imod de billetter de har tilbudt os. Vi flyver fra Københavns lufthavn klokken 7:00 og er efter planen i Lagos, Nigeria 16:20 lokal tid. Dermed er der nu under 2 uger til vi er i Nigeria.
Hvis ikke vi når at få visa kan vi ændre billetterne mod et gebyr på 2100,- så nu krydses der også fingre pga de økonomiske perspektiver. Mens er det dog fordi vi godt vil hurtigt ned til vores Magnus – der er så savnet.
Nu hvor visumansøgningerne er afsted er fokus flyttet til at indhente de dokumenter vi selv skal medbringe til Nigeria. Dokumenterne er:
Det er nogle få af de dokumenter vi indhentede da vi kom på ventelisten i December, så det er ikke så problematisk – men det tager tid.
Vi mangler stadigvæk helbredsattester og arbejdsgiverattersterne. Arbejdsgiverattesterne skulle gerne være færdige i denne uge og vi skal til lægen den 23. for at få den sidste gang vaccinationer, så vi regner med at få helbredsattesterne samtidigt. Derefter kan vi sende alle dokumenterne samlet til AC – de skal have dem, så de kan oversætte dem og kontrollere at alt er i orden inden vi rejser afsted.
Vi krydser fingre for at de danske famillier der er i Lagos nu snart kommer hjem – dels fordi det lyder som om de trænger til at komme hjem, og dels fordi at det efter al sandsynlighed betyder at vi kan blive indlogeret privat fra starten af, som både er billigere og mere oplevelsesrigt end at skulle bo på hotel. Men det er skønt at følge minitrolden næsten dag for dag – det er skønt at se billederne af Fillippa Ivy og hvordan hendes øjne stråler på de senere billeder.
Nå, det var vist en hel del jeg fik skrevet. Nu må jeg hellere se at finde i seng. Men det er ikke så let – Anne tog på kursus i går, så der er ingen at putte sig ind til her kort tid inden vi bliver forældre.
/Søren