Arkiv for april 2009

Er kommet godt herned

onsdag, 29. april 2009

Nu sidder vi så på værelset hos Elvira efter at have fået aftensmad og pakket ud så småt. Rejsen herned forløb smertefrit – der var ganske enkelt ingen problemer.

Vi var færdige med at pakke ca 24.00 i aftes, men så var der lige problemer med en computer, så vi lagde os først til at sove kl 01.30 og skulle op igen 03.45. Men vi kom afsted med hjælp fra forældre og den sidste forælder (Hanne) mødte os i lufthavnen efter check-in kl. 05.30. Flyet lettede til tiden, og vi var lidt før planlagt tid i Frankfurt.

Selve transitten i Frankfurt var nærmest åndsvagt let. Efter at have stået og gloet på tidstavle+oversigtskort over lufthavnen der hvor vi var ankommet med lufthavnsbussen, kigger vi 5 meter til højre og opdager Lufthansas check-in skranke.

Det er tydeligt, allerede  i gaten, at vi er på vej mod et  ikke EU-land. Vi er nærmest de eneste hvide mennesker – og ihvertfald det eneste hvide par. Det er en speciel følelse at stå der, og vide hvad det er vi er på imod. Uden helt at vide det.

I Lagos blev vi mødt af den ekstreme fugtige varme i samme øjeblik vi kom ud af flyet. Turen igennem paskontrol med videre tog lidt tid, men det var velkomsthilsnerne der fyldte mest i vores hoveder.

Al bagagen kom også ud på båndet og vinen vi ikke havde fået pakket ind, havde ikke lækket (som da vi fløj fra Paris for nogle år siden).

Udenfor lufthavnen blev vi mødt af en chaffør som Elvira havde arrangeret. Efter en mindre gåtur, med al vores bagage, fandt vi bilen og kom afsted. Turen ud til Elvira gik også overraskende hurtigt da der næsten ingen trafik var på vejene i øjeblikket – vist på grund af at tankbilschafførerne strejker. Det skal vi nok komme til at mærke…

Synet på bilturen var måske nok som jeg er blevet beskrevet det af Anne nogle gange, men at se alle de beskrivelser samme sted, er altså noget af et syn. Den vanvittige trafik, folk der hopper på busserne i fart eller krydser vejen hvor der køres tæt trafik på 100km/timen, alle menneskerne langs hovedvejene på vej til eller fra arbejde osv.

Nå men, vi må hellere komme i seng. Der er en mildest talt en begivenhedsrig dag i morgen også.

Kh Anne & Søren

Mindre end 12 timer

tirsdag, 28. april 2009

Kære alle

Ja, så er det virkelige lige om lidt. Der er under 12 timer til at vi letter.

Det har været en lang og sej vej at nå hertil. Tak for al den støtte som i alle sammen har givet os igennem årene.

Vi glæder os til at se jer alle igen, men er samtidigt også glade for at få muligheden for at være sammen, kun os 3, idet vi håber at han derved vil få lettere ved at møde jer og jeres knus og kram.

Knus

Søren & Anne

Nu det nu

lørdag, 25. april 2009

Ja, helt nemt skal det jo ikke være. Vi skulle sende de sidste papirer til AC i Århus i torsdags efter at have været til lægen for at få de sidste 3 stik og så skulle han lige skrive under på at vi stadig var raske. Herefter var det bare at sende alle dokumenterne til Tove hos AC, så ville hun sende dem retur fredag efter at de ville være blevet påført stempel. Da vi stod på posthuset stod vi lidt og overvejede om vi skulle sætte et almindeligt frimærke på eller om vi skulle sende det anbefalet – vi valgte at sende det anbefalet…

Det hjalp dog ikke, det er blevet væk i posten…

Dette får vi endeligt bekræftet fredag kl 13:30, og så får vi travlt. Søren ringer til banken for at få lavet en ny statement of accounts, som jeg henter. Jeg når at få fat i min vejleder, så jeg kan få en ny underskrift på at jeg er ansat og hvad min løn har været de sidste 3 måneder, det samme skal Søren også have. Jeg tager så fra København og til Ølby for at nå i banken og der ser jeg så på min telefon at vi har fået en mail, med det dokument som lægen skal underskrive, så skynder mig efter at have været i banken ned til lægen, for at få underskriften fra ham, her er klokken 15:10 og til alt held er alle lægerne ikke gået endnu. Så mailer fra min telefon til lægen, der printer og underskriver. Så mangler vi kun lønsedler, og de er ikke et problem, det er stort set bare at trykke print og send, så er de i Århus.

Det hele lykkedes dog – vi har nu alle de dokumenter der er gået tabt – og de kommende morforældre kører efter planen til Århus med det hele på tirsdag og venter den time det tager at få det stemplet og kommer så tilbage med det, plus vores pas og visa til os (tusind, tusind tak mor og far), så vi får altså det hele klart så vi kan komme af sted. Vi er så heldige at det virkelig er lige om lidt vi rejser – om 80½ time (22:30, den 25/4 2009) sidder vi i flyet på vej ned til Magnus.

Vi når det:-)

Vi véd at børnehjemslederen på Hearts of Gold hvor Magnus bor nu, har sendt mail til AC om at hun glæder sig til at se os den 30. april (altså mig og Søren!). Den dag bliver altså den dag vi kommer til at se Magnus første gang – første gang for resten af vores liv. Det er så uvirkeligt og samtidig så virkeligt. Vi er i gang med noget så stort og vi er så spændte og det er så vildt, selvom vi faktisk slet ikke hvad det er vi har gang i.