I søndags, hvor vi ikke havde mulighed for at besøge Magnus, endsige vide hvordan han havde det, var der en tanke der strejfede mig et par gange. Da vi for år tilbage var i fertilitetsbehandling og igang med et reagensglasforsøg skulle de æg der var blevet taget ud, udvikle sig i et reagensglas. Det gjorde de over et par døgn. Derfor var der en HEL dag hvor vi bare kunne sidde derhjemme og vente. Men det var da ikke anderledes end at vi kunne ringe til klinikken og få at vide hvordan æggende havde det. Og her sad vi nu langt væk hjemmefra, med Magnus få kilometer borte, og anede ikke hvordan han havde det, eller hvad han lavede.