Vi står op ved 8-tiden og udfører de efterhånden normale rutiner. Chinasa bad os underskrive et dokument til paskontoret dagen i forvejen, som Rositta er taget ind til hende med denne morgen. Vi afventer svar fra Chinasa om hvornår vi kan tage på paskontoret – hun skulle ringe om morgenen, men da hun endnu ikke har ringet med middagstid, ringer vi til hende. Hun var ikke nået så langt som planlagt, men hun lovede at hun ville nå det senere samme dag.
Til frokost fik vi noget kartoffel i hakket oksekød. I sig selv måske ikke så slemt, men det hakkede oksekød hernede har en spøgs bismag, så vi valgte at gå på den kinesiske restaurant om hjørnet når Magnus vågnede igen fra hans middagslur.
Efter frokosten gik vi hjem igen for at klæde om til at tage en dukkert i poolen hos Sharon. Men da vi kom derned var det desværre umuligt, da de netop havde hældt et kemikaliemiks i.
Da Chinasa endnu ikke havde ringet da vi kom tilbage fra Sharons house, forsøgte vi at ringe til hende igen. Det viste sig at være en god idé, for hun var løbet tør for kredit på sin telefon. Hun kunne nu fortælle at vi skulle tage af sted til paskontoret onsdag morgen klokken 7.00. Hun bad os om at arrangere kørsel fra hendes bopæl 6.30, således at vi kunne blive samlet op efterfølgende – hun havde jo ingen kredit. Vi ringede da bare til Mr. Moshood der er Elviras kontaktperson når det gælder kørsel. Han havde ikke selv tid, men ville sende en af hans chauffører.
Om aftenen ved middagsbordet spørger Alain os om hvornår vores visa-stempel fra lufthavnen udløber. Fuck tænker vi begge – vi havde svedt det ud, for vi havde godt tænkt da vi stod i lufthavnen at vi skulle nævne det for Elvira: da vi blev spurgt i lufthavnen om hvor lang tid vi regnede med at opholde os i Nigeria, svarede vi 4-8 uger hvorefter manden der havde spurgt os, gav os 1 måneds opholdstilladelse. Og det havde vi fuldstændig glemt. Så et godt råd til andre der skal igennem lufthavnen i Lagos er at sige ”2½ months”. Vores visa fra ambassaden i Stokholm rækker i 90 dage, så det er fuldstændig uproblematisk at svare 2½ måned. Da vi alligevel skulle mødes med Chinasa onsdag morgen, kunne vi ligeså godt vente med at gøre noget ved visa-stemplet før.
Lidt stressede over netop at have fået at vide at vi kunne komme på paskontoret, så det ville være muligt at nå det vi fly vi har billetter til onsdag den 3. juni, og samtidigt, at vi måske ikke ville være i stand til at komme igennem lufthavnen, gik vi i seng og forsøgte at sove. Magnus giver os heldigvis en del at lave, så den naturlige træthed hjalp os i søvn.